torsdag den 13. marts 2008

Kroner i kassen

Jeg har i dag fået at vide at jeg får penge tilbage i skat - lige nøjagtigt nok til at købe mig en hvalp... Jeg skal ud og kigge på en på søndag - en golden retriever tæve som er salgsklar midt i uge 13... Jeg glæder mig!

Jeg har været igang med at strikke strømper. Er næsten færdig med den første - det ser da meget fint ud?
Den er noget stram for oven, men jeg håber på at min veninde har noget slankere fødder end jeg...
Tænker at jeg næste gang skal prøve at strikke fra tåen, så jeg har mulighed for at lave den lidt løsere i opslånings kanten/aflukningen... Ellers ved jeg ikke lige hvad jeg skal mene - det er en strømpe, der er striper på. Farverne er jeg ikke så vild med, men min veninde kunne godt lide garnet, og hun skal alligevel "bare" bruge dem i stalden, så det går nok endda...
Det var meningen at jeg ville have strikket forstærkning i hælen, men først da jeg havde strikket hele hælstykket og samlet masker op, kom jeg i tanke om det, og så gad jeg altså ikke trævle op igen - det må blive det næste par der får forstærkninger...
I øvrigt tror jeg at jeg er så heldig at der kan blive 2 par ud af et nøgle (100g opal), i hvert fald virker det ikke som om der er taget ret meget af nøglet, men nu må vi se...

De sidste par dage har været noget trælse.. Jeg er meget ked af det, og har absolut ikke overskud til noget som helst - hvis bare jeg kunne få lov at sidde i min sofa og strikke dagen lang og ikke spekulere over alle de ting jeg føler jeg bør gøre, så ville jeg være i mit es... Men sådan fungerer jeg ikke... Jeg spekulerer alt for meget over de ting jeg tror andre forventer af mig, hvad jeg bør gøre, udrette og føle - det er møg irriterende! Jeg er udemærket klar over at hvis jeg kunne lægge de tanker fra mig, så ville det hele blive meget nemmere for mig. Men det er lettere sagt end gjort!

1 kommentar:

  1. nå, hunde forstår jeg mig ikke på, men strömpen ser da rigtig fin ud. og den med at være alt for godt opbragt, den kender vi vel alle alt for godt. og den er svær at blive af med.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet