onsdag den 19. marts 2008

Kort og godt...

Jeg har gang i lidt af hvert. Kort laver jeg også...
For nogle uger siden leverede jeg 15 indbydelser til en konfirmation. I dag har jeg fået lavet 35 bordkort og 35 velkommen/velbekomme "sanghæfter" færdige til samme konfirmation... Nu kan jeg så bare vente på at konfirmationen er vel overstået så jeg kan komme igang med takkekortene.

Min veninde og hendes kæreste i Norge har også bestilt en del blandede kort som jeg har fået lavet færdig i dag. 3 til mors dag, 3 til fars dag, 5 fødselsdagskort + 2 hemmelige, som ikke bliver vist her på siden, det kunne jo være at Maibritt kigger med ;o)
De er pakket og klar til at blive sendt til Norge når posthuset åbner på tirsdag... (for derefter at blive sendt retur til Danmark enkeltvis - jo jo, hvad gør man ikke for at glæde andre med en hilsen på en speciel dag?)

Ja, ovenstående vidner ikke lige frem om at jeg ikke rigtigt har kunnet finde motivationen til at producere kort det sidste lange stykke tid... Men når der er bestillinger skal de jo også laves - det er nærmere alle de andre kort jeg burde lave (som fx telegrammer - det er jo lige tiden) som jeg ikke helt gider.. Jeg vil meget hel´re strikke...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar