fredag den 30. maj 2008

Bølle!

Endnu en hæklet bøllehat er færdig. Denne her er jeg lidt mere tilfreds med. Den er ikke helt så "vild"... Jeg overvejer om jeg skal lave en ny blomst til den anden - i morgen, i håbet om at det kan "dæmpe" den lidt.
I morgen eftermiddag kan Gitte få lov til at give en kop the og så kan Runa få sin hat, så hun er beskyttet en smule mod solen...

Fakta om Bøllen:
Garn:
Den billige fra den lokale garnpuscher - Lyric - 100% bomuld
Forbrug: 40 gram.
Hæklenål: nr. 3
Opskrift: Fra samme hæfte som den sidste - fra Sandness
Hot or not? Den har kostet under en 10´er, det er da hot i sig selv! Den er så sød, og kan varieres i det uendelige. Og så er den nem!

torsdag den 29. maj 2008

Ukrudts bekæmpelse

Her på matriklen behøver jeg ikke bekymre mig om at fjerne ukrudt. Jeg behøver hverken hakkejer, roundup eller anden giftig ukrudtsbekæmpelse.
Jeg har Bertha, og hun klarer jobbet så ganske udemærket. Det eneste giftige ved hende er de prutter hun kommer med, men de er nu heller ikke helt ufarlige!

onsdag den 28. maj 2008

Var der nogen der sagde farver?

Godt nok har jeg brug for farver, men jeg kan ikke hetl bestemme mig til om det her er farver nok!?!? Gitte har bestilt en "bøllehat" til Runa. Jeg må selv bestemme form og farver, så jeg prøver mig lidt frem. Den er da ok sød. Men jeg skal lige prøve en anden model også...

Fakta om den orange:
Garn: Orange 100% mercericeret bomuld fra Adina + lidt rester til blomsten.
Forbrug: 55 gram
Størrelse: 6 mdr. Men jeg tror nu den er en lille smule større.
Opskrift: Dette hæfte fra Sandness.
Hot or not? Den er sød! Og super hurtig!

Vi hygger os gør vi...

Både Bertha og jeg nyder stort at vejret er godt. Døren kan stå åben og hun kan rende ude det meste af dagen. Det eneste minus er snoren hun skal have hængende efter sig. Med jævne mellemrum gør hun og det er signal til mig om at jeg skal komme ud og vikle hende fri - der er nemlig mange ting man kan vikle sig ind i når man er på opdagelse i den beskedne have!
Heldigvis varer det ikke så længe med snoren. Vi er egentlig ved at få lavet stakit rundt om baghaven. Vi er nået halvvejs, men så fik min far et tørrestativ i hovedet.
Jo, det er skam rigtigt nok. Jeg var oppe og hjælpe med at sætte stort telt op til alle cyklerne. Fjolset havde ikke målt ordentligt op, så det kunne kun være der hvis vi flyttede min mors tørrestativ.
Den første stolpe var der ingen problemer med, den var pilrødden! Men den næste var mere sejlivet. Min far og Gert stod og skubbede fra hver sin side og pludselig flækkede den, hvilket resulterede i at far fik den ned oven i hovedet - der kom et fint aftryk - eller rettere hul, efter møtrikken. Han er skaldet så der er ikke så meget til at tage slaget.
Hold da op det blødte! Jeg måtte sætte hånden ned i såret og vente på der var nogen der kom os til undsætning med en klud.
Vi blev enige om at det nok var en god idé at køre en tur på skadestuen. Det syntes vagt lægen også det var - 5 sting blev det til.

Nå, men far kom da med hjem og havde det helt ok. Vi fik sat teltet op og hentet cykler. Dagen efter skulle der komme en skole klasse og leje 23 cykler, så cyklerne skulle også gøres klar. Det kunne han så ikke lige ham min gamle far. Da han vågnede søndag morgen kunne han næsten ikke stå på benene. Han var svimmel! Afsted det gik igen til vagtlægen.
Hjernerystelse lød budskabet og "ta´ den med RO!"

Nu er der gået 10 dage og han er stadig meget svimmel. Jaja, men det går nok over igen, og når det gør, så skal Bertha og jeg have stakit, så hun (og jeg) slipper for snoren...

Jeg manglede lige...

Nej gu gjorde jeg ej! Men jeg blev fristet over evne!

Postbuddet har lige været og aflever rovet - det består af en spole (500 g) lyseblå hør, en spole (210 g) lyserød baby alpacca og en spole med 100 gram morbærsilke. Alle herlighederne er fra BC garn. Hvor er jeg dog glad for at jeg har ofret lidt ekstra denne gang. Det er da bare det lækreste garn! Jeg havde hørt at baby alpacca skulle være blødt, men at det er SÅ blødt kommer bag på mig. Hvor er det bare lækkert! Jeg vil sove med det i nat!!
Hørren virker lidt stift, men det har en super flot farve og look i det hele taget...
Morbærsilken skal bruges til et lidt pænere sjal. Det bliver nok strikket med 3 eller 4 tråde. Nu skal jeg bare bestemme mig til hvilket sjal det skal være - jeg tager gerne imod gode ideer!

Lige om lidt vil jeg slå op til en lille hæklet baby cardigan fra Silkeborg Uldspinderi.

mandag den 26. maj 2008

Jeg skulle hilse og sige...

... At SuperSoft absolut ikke er super blødt! Det kradser helt vildt! Og jeg synes ellers ikke jeg er sart...

Hvad kan jeg gøre?

Jeg fristes!

Jeg fristes, men heldigvis ikke over evne! Jeg er nemlig klogere end som så. I hvert fald når det gælder om at hente syrener ind i stuen.
De er så smukke, og jeg elsker dem! Jeg er så heldig at have tre forskellige farver i min beskedne have, og de står og strutter i al sin pragt i øjeblikket! Jeg fristes til at plukke en buket, men jeg gør det ikke. Jeg ved som sagt bedre - jeg kan ikke tåle dem! Istedet fryder jeg mig over synet hver gang jeg kommer ud, og det er også helt ok for mig!

Og så kom der billeder

Altså, hvad ligner det? Mine forældre har de sidste par uger lagt beslag på deres kamera, så jeg har ikke kunnet tage billeder... Det er ski da for dårligt! Men nu er det atter i min varetægt, og Shetland Triangle er blevet foreviget.

Nu hvor billederne er kommet på skærmen kan jeg se at der er nogen der har været ved at lege med lyset på kameraet. Billederne er blevet noget lyse. Farven er mere grøn end den syner af her.

Fakta om Shetland Triangle
Garn: Super soft fra Marianne Svit - farven er grønlig (jeg troede det var gråt da jeg bestilte det). Farven hedder Woodland Heather.
Forbrug: 55 gram
Opskrift: Shetland Triangle fra bogen Wrap Style af Pam Allen og Ann Budd.
Størrelse: 61 cm højt og 138 cm bredt.
Pinde: nr. 4
Ændringer: Der er strikket 10 rapporter istedet for de oprindelige 8.
Hot or not? Det er super hot, og der skal strikkes flere!

Så bliver jeg så glad!

Jeg har lige sat den sidste nål i væggen. Imellem væggen og nålene hænger min version af Shetland Triangle fra Wrap Style.
Det er så dejligt tilfredsstillende når der er et stykke arbejde der er færdigt. Og det gør det bare endnu bedre når det også er et smukt et af slagsen!

Det har været et super dejligt strikketøj. Og nemt oven i købet! Allerede efter 1. rapport kunne jeg huske mønstret uden ad, og så gik det bare derud ad. Jeg startede fredag eftermiddag, strikkede lidt i går aftes, og så igen her til aften...

Jeg har været noget bekymret for størrelsen. Jeg ved jo godt at det bliver større når det bliver blokket, men alligevel...
Da jeg havde lukket af målte det da også kun 48 cm i højden og 102 cm langs den øverste kant. Hmmm...
Jeg har strikket 10 rapporter istedet for de 8 der stod i opskriften, og det er endt med at blive lige så stort som det i følge opskriften skulle være med 8 rapporter.

Nå, men jeg er tilfreds, selvom det ikke er så stort som det skulle have været!

Fakta om Shetland Triangle
Garn: Super soft fra Marianne Svit - farven er grønlig (jeg troede det var gråt da jeg bestilte det). Farven hedder Woodland Heather.
Forbrug: 55 gram
Opskrift: Shetland Triangle fra bogen Wrap Style af Pam Allen og Ann Budd.
Størrelse: 61 cm højt og 138 cm bredt.
Pinde: nr. 4
Ændringer: Der er strikket 10 rapporter istedet for de oprindelige 8.
Hot or not? Det er super hot, og der skal strikkes flere!

Det er blevet sent. Alt for sent! NU skal jeg altså i seng! I morgen kommer der billeder. Jeg gider ikke nu!

fredag den 23. maj 2008

Nu er det tid for lidt sjovt!


Så blev jeg endelig færdig med bestillingen til Ida. Jeg mangler godt nok lige en lille hue også. Der er garn nok. Men den må altså vente lidt! Lige nu bliver jeg nødt til at lave noget som kun er for min egen skyld! Jeg tror det skal være Shetland triangel. Enten i den grå supersoft fra MarianneSvit, eller i den brune arwette - det vil jeg lige tænke over imens jeg kører op til Ida og afleverer de to trøjer...

Fakta:

Forbrug: 185 gram

Garn: Sandfarvet mandarin Petit fra Sandnes

Opskrift: Opskrift hæfte fra Sandnes.

Størrelse: ½-1 år

Pinde: 2 og 3

Hot or Not? Den er super sød! Hvis jeg engang får en dreng, så skal han have sådan en!

tirsdag den 20. maj 2008

Lidt aktivitet

Der har været stille her et stykke tid. Humøret er røget helt i bund igen!

Pindene er ikke så aktive som de har været. Det skyldes dels humøret, og dels at jeg skulle være færdig med blandt andet denne lille trøje. Den er bestilt af mine forældres nabo, til hendes oldebarn. Den har ikke været super sjov at strikke, og jeg har måttet trævle op nogle gange, både på grund af Bertha og på grund af at jeg lavede fejl et par gange.

Det var ikke noget jeg selv ville vælge at strikke, måske det er derfor det har været lidt sejt at komme igennem. Og så er jeg ikke god til kun at strikke på en ting ad gangen - det bliver for kedeligt i længden, og lysten svinder derfor...Men nu er den endelig færdig! Lige nu ligger den i vaskemaskinen, og i morgen skal den afleveres...
Inden da skal jeg lige være færdig med en anden lille sweater til samme adresse. Den er ikke helt så slem at strikke. Faktisk har jeg selv valgt den. Ida ville have haft et par matchende bukser til den lyseblå. Jeg ved at jeg ikke selv ville bruge et par strikkede bukser, så jeg foreslog hende at jeg istedet lavede en sweater i noget bomuld. Mere om den i morgen når den er færdig...

Fakta om den lyseblå:
Garn: Lyseblå Lanette
Forbrug: 110 gram
Størrelse: 6-12 mdr.
Opskrift: Fra tillæg i Hendes verden nr. 5/2008
Hot or not? Den er da meget sød, men som sagt ikke en jeg selv ville vælge når jeg engang får børn...

torsdag den 8. maj 2008

Alene hjemme...

Bertha har været alene en times tid i formiddag. Billedet taler vist for sig selv... Øv!

mandag den 5. maj 2008

Et billigt grin

Det er sjældent det sker, men jeg nyder det når jeg kommer til at zappe over på Tv2 Charlie, lige når der er "Spørg Charlie" - i panelet sidder Jens Gaardbo, Signe Svendsen, Ulla Terkelsen og min favorit, Niels Hausgaard... Jeg klukker for mig selv. Jeg nyder det. Jeg trænger til at grine!
Diskussionerne går på kryds og på tværs. De har alle en mening, og stemningen er god og enormt humoristisk...

Den flittige læser har nok bemærket at jeg ikke har været helt så flittig til at blogge den sidste tid, som jeg plejer. Hvorfor? Jeg har installeret ny antivirus, og det har gjort mig internet helt enormt langsomt. Det tager tæt på en evighed at åbne en browser, og jeg har ingen tålmodighed! Så jeg gider ikke - så kan den lære det!?!?

Der er ingen billeder i dag. Mine forældre har været så ubetænksomme at låne deres kamera - de burde vide at jeg har mere brug for det end de har *Griner*

fredag den 2. maj 2008

Jeg har muldvarp i haven...

Jeg lader bare lige billederne tale for sig selv...




Snot i lange baner! Ad!

Jeg er stadig ikke på toppen, men har det betydeligt bedre i dag, end jeg havde det i går. Da måtte jeg overgive mig, og tilbragte hele dagen på sofaen, med ondt i halsen, ondt i ørerne, fuldstændigt stoppet i hovedet med dertilhørende hovedpine. Jeg brugte over 100 lommetørklæder - det er altså mange!

Heldigvis opførte Bertha sig eksemplarisk! Hun var så sød og kærlig - hun lå oven på mig det meste af dagen - jeg håber altså ikke at hun stadig gør det når hun vejer 25-30 kg...

Jeg har været ved dyrlægen og hente foder til hende i dag. Da jeg kom hjem satte jeg mig ude på trappen med hende. Forførste gang i flere dage regner det ikke, og der var dejligt lunt. Vi trængte vist begge til lidt af det gode vejr!

Kan du også gøre sådan?

Sikken megen morskab man kan få ud af en simpel plastic bøtte (Eller urtepotte for den sags skyld)

Det går godt nok stærkt ind imellem!


Hun er da lækker!!! Men hvor bliver hun altså hurtigt stor! Der er sket meget på fem uger!