Vi hygger os gør vi...

Både Bertha og jeg nyder stort at vejret er godt. Døren kan stå åben og hun kan rende ude det meste af dagen. Det eneste minus er snoren hun skal have hængende efter sig. Med jævne mellemrum gør hun og det er signal til mig om at jeg skal komme ud og vikle hende fri - der er nemlig mange ting man kan vikle sig ind i når man er på opdagelse i den beskedne have!
Heldigvis varer det ikke så længe med snoren. Vi er egentlig ved at få lavet stakit rundt om baghaven. Vi er nået halvvejs, men så fik min far et tørrestativ i hovedet.
Jo, det er skam rigtigt nok. Jeg var oppe og hjælpe med at sætte stort telt op til alle cyklerne. Fjolset havde ikke målt ordentligt op, så det kunne kun være der hvis vi flyttede min mors tørrestativ.
Den første stolpe var der ingen problemer med, den var pilrødden! Men den næste var mere sejlivet. Min far og Gert stod og skubbede fra hver sin side og pludselig flækkede den, hvilket resulterede i at far fik den ned oven i hovedet - der kom et fint aftryk - eller rettere hul, efter møtrikken. Han er skaldet så der er ikke så meget til at tage slaget.
Hold da op det blødte! Jeg måtte sætte hånden ned i såret og vente på der var nogen der kom os til undsætning med en klud.
Vi blev enige om at det nok var en god idé at køre en tur på skadestuen. Det syntes vagt lægen også det var - 5 sting blev det til.

Nå, men far kom da med hjem og havde det helt ok. Vi fik sat teltet op og hentet cykler. Dagen efter skulle der komme en skole klasse og leje 23 cykler, så cyklerne skulle også gøres klar. Det kunne han så ikke lige ham min gamle far. Da han vågnede søndag morgen kunne han næsten ikke stå på benene. Han var svimmel! Afsted det gik igen til vagtlægen.
Hjernerystelse lød budskabet og "ta´ den med RO!"

Nu er der gået 10 dage og han er stadig meget svimmel. Jaja, men det går nok over igen, og når det gør, så skal Bertha og jeg have stakit, så hun (og jeg) slipper for snoren...