Bedre kan en sommeraften ikke være!

Vi havde en skøn aften i går med familien Pedersen! Sådan skal sommeraftnerne være! Der var helt vindstille, varmt, god stemning, hygge og næsten ingen myg - det var perfekt!

Vi hyggede os alle stort, selv Bertha. Hun fik lov at løbe rundt uden snor - til gengæld havde far hegnet haven inde så hun ikke kunne komme på springtur.

Hen på aftnen var der nogen der blev mere kloge end andre. Der er godt nok ingen tvivl om at min far og faster er søskende! - Nåh ja, og æblerne falder vel ikke lang fra stammen? *G*

Ingen sommer-hygge-aften i vores familie uden masser af levende lys, lyskæder og bål. Denne aften var ingen undtagelse. Og selvfølgelig skulle der også grilles skumfiduser - jeg fik faktisk slet ingen, det ligner mig ikke! Til gengæld fik jeg Galliano shots - UHM!!!

Hedeslag!

Jeg har været ude for at ordne mine blomster. De trængte! De var godt tørstige, og mange af dem måtte delvist lade livet. Jeg har klippet, og jeg har klippet meget! Jeg håber på at de med masser af vand, og uden svedne stilke, kan finde kræfterne til at komme til live igen...

På tearessen står en enkelt lilje. Jeg elsker liljer! Den har en enormt flot lyserød farve, og så dufter den helt vidunderligt! Lige nu er jeg glad for jeg ikke nåede at give den til min mor ;o)

Vi hygger os gør vi...

Både Bertha og jeg nyder stort at vejret er godt. Døren kan stå åben og hun kan rende ude det meste af dagen. Det eneste minus er snoren hun skal have hængende efter sig. Med jævne mellemrum gør hun og det er signal til mig om at jeg skal komme ud og vikle hende fri - der er nemlig mange ting man kan vikle sig ind i når man er på opdagelse i den beskedne have!
Heldigvis varer det ikke så længe med snoren. Vi er egentlig ved at få lavet stakit rundt om baghaven. Vi er nået halvvejs, men så fik min far et tørrestativ i hovedet.
Jo, det er skam rigtigt nok. Jeg var oppe og hjælpe med at sætte stort telt op til alle cyklerne. Fjolset havde ikke målt ordentligt op, så det kunne kun være der hvis vi flyttede min mors tørrestativ.
Den første stolpe var der ingen problemer med, den var pilrødden! Men den næste var mere sejlivet. Min far og Gert stod og skubbede fra hver sin side og pludselig flækkede den, hvilket resulterede i at far fik den ned oven i hovedet - der kom et fint aftryk - eller rettere hul, efter møtrikken. Han er skaldet så der er ikke så meget til at tage slaget.
Hold da op det blødte! Jeg måtte sætte hånden ned i såret og vente på der var nogen der kom os til undsætning med en klud.
Vi blev enige om at det nok var en god idé at køre en tur på skadestuen. Det syntes vagt lægen også det var - 5 sting blev det til.

Nå, men far kom da med hjem og havde det helt ok. Vi fik sat teltet op og hentet cykler. Dagen efter skulle der komme en skole klasse og leje 23 cykler, så cyklerne skulle også gøres klar. Det kunne han så ikke lige ham min gamle far. Da han vågnede søndag morgen kunne han næsten ikke stå på benene. Han var svimmel! Afsted det gik igen til vagtlægen.
Hjernerystelse lød budskabet og "ta´ den med RO!"

Nu er der gået 10 dage og han er stadig meget svimmel. Jaja, men det går nok over igen, og når det gør, så skal Bertha og jeg have stakit, så hun (og jeg) slipper for snoren...

Dejlig dag!

Det har været en dejlig dag i dag! Vejret har været helt pragtfuldt! Allerede ved 11 tiden viste termometret 20 grader i solen.
Først på eftermiddagen satte jeg mig ud på trappen med strikketøjet imens Bertha løb rundt og legede i haven - skønt, skønt, skønt!
Min "niece" har været på besøg, og sørme om ikke hun tog sin mor med.. Super hyggeligt! De kom sidst på eftermiddagen og blev og spiste. Det er desværre ikke så tit det sker, men altid super dejligt!

Christine og Annette bor langt ude på landet, og Christine har ikke kørekort, så siden Annette blev født, er al trafik fra landet og ind til byen foregået med barnevogn/klapvogn og gå-ben. Nu har Christine købt en af de cykler som mine forældre har lejet ud om sommeren. Min far kom og afleverede den lige inden vi skulle spise, så da de skulle hjem, kunne Annette få sit livs første cykeltur. Det havde hun overhovedet ikke noget i mod!