Det har været en dejlig dag i dag! Vejret har været helt pragtfuldt! Allerede ved 11 tiden viste termometret 20 grader i solen.
Først på eftermiddagen satte jeg mig ud på trappen med strikketøjet imens Bertha løb rundt og legede i haven - skønt, skønt, skønt!
Min "niece" har været på besøg, og sørme om ikke hun tog sin mor med.. Super hyggeligt! De kom sidst på eftermiddagen og blev og spiste. Det er desværre ikke så tit det sker, men altid super dejligt!
Christine og Annette bor langt ude på landet, og Christine har ikke kørekort, så siden Annette blev født, er al trafik fra landet og ind til byen foregået med barnevogn/klapvogn og gå-ben. Nu har Christine købt en af de cykler som mine forældre har lejet ud om sommeren. Min far kom og afleverede den lige inden vi skulle spise, så da de skulle hjem, kunne Annette få sit livs første cykeltur. Det havde hun overhovedet ikke noget i mod!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar