Sendt til tælling...

Tre dage i træk har jeg været plaget af migræne. I aftes var det værste anfald i denne omgang. Puha!
Jeg endte på sofaen med en spand ved siden og bare tanken om at rette på puden var nok til at fremkalde en enorm kvalme der ikke altid kun holdt sig til dét...
Æv!

Bertha var fantastisk. Til trods for hendes enorme energi og trang til at drille så snart jeg lægger mig, så tror jeg hun forstod at det ikke lige var på dét tidspunkt hun skulle pøle. Hun lagde sig op i sofaen lige ved siden af mig, og med hovedet på min arm, og så blev hun ellers stille liggende der i lang tid. Ind imellem fik jeg et trøstende slik på hånden. Måske tillægger jeg hende evner hun ikke har, men jeg tror virkelig hun forstod, eller om ikke andet så fornemmede...

Hovedet er lidt tungt i dag, men umiddelbart virker det til at den murrende hovedpine er væk. Det er dejligt! Nu krydser jeg fingre for at den også bliver væk. Men kommer den tilbage så ved jeg hvad jeg skal gøre - og det er ikke det jeg har gjort de sidste par dage. Der har jeg nemlig bare fortsat når det er begyndt at dunke. I dag vil jeg lytte til min krop...

Lige om lidt går jeg ind på arbejdsværelset og gør klar til indbydelserne, så de bare lige er til at samle i morgen...