onsdag den 9. april 2008

Æv æv æv...

Nogen gange kan det også bare være et lidt for godt tilbud! Jeg har købt chance garn hos Bendixgarn - 4 nøgler strømpegarn á 100 gram for 25,- pr. nøgle - og de tre af nøglerne hører under kategorien af "det grimmeste garn jeg nogensinde har set"! Æv, hvor er det ærgerligt! Det ene nøgle har ikke engang bandarole... Hm... Så kan jeg lære det kan jeg!
Hvis der er nogen der skulle ha lyst til at bytte med noget andet garn - evt. strømpegarn, så er jeg meget villig!


Ponchoen i KAL 2008 er kommet på pindene og det går støt og roligt frem. Jeg er i gang med firkant 8.

I går fik jeg stort set ikke strikket, da jeg var barnepige på min "niece" - min veninde arbejder om aftenen, så hun er afhængig af barnepige - i går meddelte barnepigen så at hun ikke gad længere. Med øjeblikkelig virkning.. Hmm, så var gode råd dyre, og heldigvis havde "Moster Nille" ingen planer...

I aften starter jeg forårshold med aerobic. Jeg er spændt på hvor mange der kommer! Jeg håber der er lidt flere der har lyst end der var til vintersæsonen. Jo flere deltagere jo sjovere er det for alle parter!

3 kommentarer:

  1. Sikke nogle dejlige farver du har brugt til din KAL, tror ikke at jeg har set den farvekombination før. Den må jeg da vist ligge have hjem ;-)

    SvarSlet
  2. Når jeg får fingre i "fejlfarvet" strømpegarn, leger jeg med uldfarvning og finder en passende nuance at farve oveni. Har du prøvet det?
    Lige nu leger jeg med en masse skriggrønt Arwetta - jeg er foreløbigt nået frem til en "plettet" og meget kønnere grønlig udgave ved at farve lidt blåt og lidt rødt ovenpå.

    SvarSlet
  3. Dorthe> Ja det er skønne farver! Det er farvekode EM hvis du skulle ha lyst...

    Lone> Det har jeg ikke tænkt på. Hvordan farver jeg? Hvor køber jeg farven? Fortæl fortæl...

    I første omgang bliver noget af det nok forvandlet til nogle "gummistøvle-sokker" til min veninde - mon ikke hestene i stalden er ligeglade med farverne?

    SvarSlet