Viser opslag med etiketten bagning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bagning. Vis alle opslag

søndag den 17. januar 2010

Ny lavet og hjemmebagt aftenhygge!

Jeg har lavet hjemmelavet jordbær marmelade i eftermiddag. Jeg har masser af jordbær i fryseren fra i sommer, så det var bare at gå i gang. Nu står der 7 glas med smag af sommer på hylden...

Det krævede selvfølgelig også nogle nybagte boller. Dem her fandt jeg et sted på nettet. Smagen fejler ikke noget, men er sikker på der er noget galt med opskriften! Der skulle bruges 6 dl mel - jeg brugte kun knapt 5. Der skulle blive 20 boller - jeg lavede kun 16 og de er på størrelse med en forvokset golf bold... Hmm...
I køleskabet står en anden dej der skal formes og bages i morgen tidlig. Anne har været så sød og dele :o)

lørdag den 9. januar 2010

Luffer til Faster, nybagte boller og en træt, magelig hund!

Min dejlige faster døjer med "hvide fingre". Det vil sige at de bliver helt hvide og følelsesløse når hun fryser. Nu fryser hun ikke længere, for jeg har lavet luffer til hende, der i øvrigt matcher resten af hendes vinter outfit - også fra min hånd selvfølgelig ;o)
Der er brugt 138 gram fritidsgarn til lufferne der er strikket i frihånd på pind 6.

Aftenen er brugt på at bage lækre gulerodsboller - og det bedste af det hele er, at de smager pragtfuldt OG der er ikke noget som helst usundt i dem. Bagt udelukkende på speltmel og uden fedt af nogen art... Mmmmm... Har jeg sagt de smager himmelsk?


Bertha har naturligvis hjulpet med at bage, og det er hårdt! Heldigvis lå der en pude i sofaen da hun faldt omkuld, så hun har sovet som en engel. Nu vil vi gå i seng og sove videre - jeg tvivler ikke på at hun kan!

I morgen er der filtede futter klar til yndlingsonklen - han fryser om fødderne den stakkel! - Hvad ville familien dog gøre uden deres niece/datter? ;o)