mandag den 2. juni 2008

Sommer, sommer og sol...

Jeg har hentet Clara fra børnehave i dag. Hendes mor er på sygehuset, og hendes far skulle med til diverse undersøgelser, så for at de ikke skulle stresse, tilbød min mor at vi da godt kunne, hvis det skulle være (vi slåsser altid om hvem af os der skal hente trunten - vi vil begge!)

For noget tid siden fortalte min mor at hun havde fundet alt mit Barbi halløj. Det trængte til en grundig rengøring, da det har stået i skuret i mange år, og musene har hygget sig i kassen - AD!

I dag blev så dagen hvor det skulle gøres rent. Vejret har været perfekt (igen), så vi kunne side ude med det - at dømme efter det vand sjasken det blev til, var det vist også en ganske glimrende ide! Det har været et stort stykke arbejde - hold da op så mange små dele der er! Tøjet var nemt. Det kom i en vaskepose og så i vaskemaskinen - så måtte det holde det der kunne... Det var hurtigt tørt i den bagende sol på tearessen.
Puha, det var godt nok varmt! Og Clara var da heller ikke sen til at smide kludene og hoppe under vandsprederen, da hun syntes det blev en anelse FOR varmt...
Der var hvin og skrig og skrål, men ingen tvivl om, at hun havde det sjovt! Hun mente også at både min mor og jeg skulle hoppe i badetøjet, men nej nej! Det kunne hun godt glemme igen - hende søster lagkagen...
Hovsa, aner man en smule chokolade om munden? Det er afslørende! Jepp, vi har fået is, og den var GO´!
I den anden ende af vandslangen til vandsprederen var pumpen, som pumper grundvand op til de tørstige blomster. Vi vidste at Clara og hendes far skulle ned på sygehuset senere på aftenen, så vi blev enige om at det nok var en god idé med et bad - vi kan jo ikke have at tøsen lugter når hun har været på besøg!

Det har været en dejlig dag! Lige om lidt vil jeg ringe til min far og spørge om han vil med på stranden med bæstet. Jeg håber han vil! Jeg er nemlig klog nok til at vide, at jeg ikke kommer afsted, hvis jeg skal gå alene...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar