torsdag den 16. januar 2014

Det er så vildt!

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv lige nu! Jeg er så glad at det gør helt ondt i kæberne af det store smil jeg har på! Jeg har lyst til at skrige, og hvis jeg kunne slå vejrmøller, så ville jeg gøre det!

Jeg har simpelthen fået afløserjob i Stof2000 i Frederikshavn. 30 timer fordelt på 14 dage, BUM! De første 4 uger er praktik, så jeg har mulighed for at kunne sige fra med kort varsel, hvis det alligevel ikke går, men det kan jeg slet ikke forestille mig at det ikke gør - det er jo drømmejobbet!!! :-D

Og så passer det perfekt med det antal timer lige nu, en blid start på det store skræmmende arbejdsmarked... For ja, jeg er faktisk en lille smule skræmt også! Men er det ikke meget normalt? Men jeg får da lige lidt præstationsangst! Er jeg nu dygtig nok? Kan jeg vejlede kunderne ordentligt? Osv.
MEN det skal  nok gå! Selvfølgelig skal det det! I Believe...

Nå ja, og så kunne jeg i går konstatere at badevægten siger, at jeg nu er HALVVEJS med mit vægttab - 35 down, 35 to go :-D

De første to bestillinger for året er også rullet ind - endnu et Royalt svøm til endnu en oldemor, og en vinhøne...

Der er da vist noget om det der med at 2014 bliver mit år!?!?

6 kommentarer:

  1. Tillykke! Hvor er det dejligt for dig. Ja altså både jobbet og vægttabet ;-)

    SvarSlet
  2. Tillykke, det er bare så fedt for dig, at der er brug for dig på arbejdsmarked. Der er ikke noget at sige til at du er lidt bange, men det er meget naturligt. Så det er bare at klø på, og så ud over stepperne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Merete! Jeg er flyvende, så det kommer til at gå stærkt ud over de der stepper ;-)

      Slet
  3. Tillykke, tillykke, tillykke. Hvor dejligt. Og selvfølgelig kan du klare det. Men - det er typisk os kvinder - vi har så svært ved at tro på os selv. Og de negative fylder meget mere end de positive. Det må vi arbejde med:-)

    Og 35 kilo. Det er så flot gået. Hold da op! Klapmdigselv nogle ekstra gangempåmskulderen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Gitte! Og du kan tro jeg øver mig i ikke at lade det negative overskygge ALT det positive der sker for mig i øjeblikket :-)

      Slet