søndag den 5. januar 2014

Da 13 blev mit lykketal...

Da 2012 blev til 2013 var forventningerne til det nye år ikke store. De foregående (mange) år har været triste, trælse og enormt hårde! Og hvorfor skulle 2013 blive anderledes?

Det startede også som vanligt. Energien var i minus, jeg havde ikke lyst til noget, havde ikke lyst til at se nogen, mit hjem var ulækkert og rodet, jeg kunne intet overskue, jeg var ked og trist hele tiden, og mange dage brugte jeg på at græde, jeg sov op mod 16 timer i døgnet og der kom ikke megen kreativitet fra hånden!

Sidst i februar var jeg hos sygeplejersken i det lokale lægehus. Hun syntes vi skulle tage blodprøver for at tjecke mit blodsukker, og det viste sig at jeg havde fået diabetes 2. Samtidig var jeg på vægten og det viste sig også, at jeg havde taget 30 kg på over de sidste 3 år mens jeg fik antipsykotisk medicin...
Jeg var chokeret og endnu mere ked af det! Der skulle selvfølgelig gøres noget, men det var svært! Især fordi jeg var så dopet af medicinen...

De første 8 kg røg ret hurtigt, men så gik det fuldstændigt i stå! Jeg havde ikke overskuddet og energien til at komme ud og røre mig, og i øvrigt var det drøn svært fordi jeg var blevet SÅ stor! Desuden var min umættelige appetit jo ikke forsvundet, så jeg spiste fortsat store mængder mad...

Sidst i april kom "nyheden" om Arne Mejlhede så. Det slog mig endnu mere ud, for dels troede jeg jo at jeg kunne stole på manden, og dels stod jeg alene (sammen med mine forældre) om at finde ud af, hvad der så skulle ske...Jeg har i øvrigt stadig INTET hørt fra regionen, sundhedsstyrelsen eller lignende. Alt hvad jeg har fundet ud af, hvad angår rettigheder til ny diagnose, erstatning, klage osv. har vi selv Googlet os til...

Jeg kom ned til Distriktspsykiatrien, og ret hurtigt stod det klar at jeg IKKE havde den diagnose som jeg fik af Mejlhede tilbage i 2010, og jeg havde derfor IKKE brug for den meget stærke medicin som han havde dopet mig med gennem 3 år...
I starten af juli var jeg færdig med at trappe ud af medicinen, og så skal jeg da lige love for der skete noget med mig og mit liv!

Mit liv har vendt sig 180 grader! Jeg er glad, udadvendt og har igen mod på livet! Jeg har genfundet håb, drømme og ideer for fremtiden - det er ganske vist ikke de samme som jeg havde før jeg blev sygemeldt i 2006, men bare det at de er der, er det vigtigste!

Til dato har jeg tabt mig 33 kg - ja jeg har endda formået at tabe mig over julen, selvom jeg ikke har sparet på noget. Forskellen er bare, at jeg ikke spiser de mængder jeg gjorde før, og jeg bevæger mig... Indtil nu har jeg ikke decideret dyrket motion. Jeg har gået flere og flere ture med Bertha, efterhånden som overskuddet og fysikken er blevet bedre. I fredags startede jeg så med at svømme. 3 gange om ugen skal jeg afsted - 1 time hver gang... Og jeg GLÆDER mig!

Hvad kommer 2014 så til at bringe? Tjae, det meste kan jeg jo kun gætte på...

Men jeg kan i hvert fald fortælle at jeg igen skal være sufflør i den lokale revy. Vi startede i torsdags med den første øveaften. Så de næste 2½ måned bliver hektiske! Men det er dejligt og jeg glæder mig!
2014 bliver også året hvor jeg for første gang skal strikke noget "rigtigt" til mig selv. Altså, jeg har tidligere strikket strømper, men det tæller altså ikke helt ;-)
Det bliver forhåbentligt også året, hvor jeg når et samlet vægttab på 70-75 kg. Og ved I hvad? Jeg tror sku på det!!
Og så håber jeg på - og regner med, meget mere kreativitet i det kommende år!

Jeg GLÆDER mig til at se hvad året bringer mig af gode ting :-D Og ja, (20)13 er blevet mit lykketal ;-)

4 kommentarer:

  1. Stort tillykke med det du allerede har opnået og alt mulig held og lykke med at nå målene for 2014......tro på det Penille, så skal det nok lykkes dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jane :-D Og du kan TRO jeg tror på det!!

      Slet
  2. Kære Pernille:) Jeg har helt tåre i øjnene af din historie:) Hvor er det bare dejligt. Kig forbi mig en dag på mit nye lager, så vil jeg gerne sponsorere noget garn til et projekt til dig selv:) De kærligste hilsner Trine (Sender du mig ikke lige en mail til strikkebogen@gmail.com ?)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen jamen jamen!!! Trine jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige - er helt mundlam (og det sker næsten aldrig)!!
      Tusind tusind tak!! Hvor er det bare fantastisk sødt af dig!!

      Slet