søndag den 5. oktober 2008

2 ens og varme fingre

Det lykkedes at få lavet to næsten ens vanter. Jeg er ganske godt tilfreds! Den første er lidt større end nummer to. Nummer to passer bedre - man bliver vel klogere?

Fakta om Fingervanterne:
Garn: Sisu Fantasy i lilla nuancer.
Forbrug: 45 gram siger vægten
Størrelse: Det er vist nok one size - hvis de skal være større eller mindre, er det vel et spørgsmål om at strikke hver finger kortere eller længre. Både mine pølsefingre og Lines slanke fingre passer fint i vanten.
Opskrift: Tillæg til Hendes Verden nummer 38, 2008. Der er en udførlig vejledning til vantestrikning, både fingerhansker, luffer, med forskellige tomler, aflukninger osv. Den er rigtig god!
Pinde: Strømpepinde nr. 3
Hit eller skidt? Et hit! Mere er der ikke at sige om det!

torsdag den 2. oktober 2008

Alperne...

Der blev også lige strikket en "Alpehue", eller hvad jeg nu lige skal kalde den, i går aftes. Den tog også kun omkring 2 timer. Jeg synes den er blevet rigtig fin, og det er nok noget nær den første hat/hue der har klædt mig, så nu har jeg også købt garn til en til mig selv...


Fakta om "Alpehuen":
Garn: Mørkegrøn Alfa fra Sandness.
Forbrug: 110 gram
Opskrift: Fra "Luer tema 01" fra Sandness
Pinde: Strømpepinde nr. 7 og 60 cm Rundpind nr. 5 og 7
Størrelse: One Size
Hit eller skidt? Jeg har strikket den til udstilling hos Sycentret, og den er så meget hit så jeg også selv vil have en. Og kender jeg Christine ret, så hugger hun nok min når hun har set den...

onsdag den 1. oktober 2008

2 timer og en hals...

2 timer har det taget, og nu har jeg en "hals" til min frakke. Den ser lidt spøjs ud, og jeg kan helt ærligt ikke helt finde ud af hvordan den skal sidde. Den brede del er det øverste. Der er vist noget med den skal bukkes eller noget.
Jeg finder nok ud af det når frakken bliver hevet frem fra skabet, og jeg begynder at fryse om halsen...

Fakta om "Halsen":
Garn: 1 tråd Alfa og 1 tråd Kitten mohair. Begge fra Sandness.
Forbrug: 90 gram Alfa og 30 gram Kitten.
Størrelse: One Size
Pinde: 60 cm rundpind nummer 8 og 10
Opskrift: Fra en enkeltsidet tilbehørsting fra Sandness
Hit eller Shit? Jeg tror da den bliver et hit - når først jeg finder ud af hvordan den skal sidde... Varme skal den i hvert fald nok!

Hvad symaskinen kan...

Der har været lidt begyndervanskeligheder. Den første taske er lavet frit efter fantasien, og helt ærligt? Jeg dur altså ikke til at sy uden et mønster jeg kan klippe efter! Ikke endnu i hvert fald... Men ok, det er en taske og den kan bruges, når først den lige får en knap eller noget til at holde på "låget".

De tre andre er der egentlig ikke så meget at sige om. Hver gang finder jeg ud af, hvad jeg kan eller skal gøre anderledes, hvordan jeg gør tingene nemmere for mig selv, og hvad der ser pænest ud - det er vel også sådan det skal være?

I mandags var jeg i A-Z, og der købte jeg nogle billige viskestykker. 2 stk i en pakke med samme farver, men to forskellige mønstre. Jeg tænkte at de kunne være gode at bruge til tasker. Der røg en god stak med hjem. Heldigvis har jeg vasket dem først, og jøsses! De er blevet fuldstændigt vind og skæve! Godt de blev vasket inden syning, ellers var taskerne nok kommet til at se noget spøjse ud!

Måske er der lys?

Min far var til møde med min sagsbehnadler i går. Måske er der endelig udsigt til ro i min tilværelse.
Far fik besked om, at jeg kan få lov at fortsætte min arbejdsprøvning i Sycentret, så længe jeg har behov for det!?!? Altså på ubestemt tid.. Jeg tror ikke på det før jeg har fået det på skrift! Men får jeg det på skrift, er det den bedste nyhed jeg har fået i næsten to år!!!

På tirsdag skal jeg med til møde med sagsbehandleren, der i øvrigt påstår at han har holdt sig i baggrunden fordi han ikke var klar over hvor dårligt jeg har det - det forstår jeg så ikke helt, der er vel en grund til jeg har været sygemeldt i næsten 2 år... Men ok, forhåbentligt er jeg klogere efter på tirsdag...

I mandags var jeg også hos lægen, han har lavet en henvisning til distriktspsykiatrien. På den ene side er jeg glad for det, og på den anden synes jeg det er voldsomt. Måske burde jeg have været den vej for længe siden?

Det blev et lidt "Kære Dagbog" agtigt indlæg, men....