mandag den 23. juni 2014

Jeg gør det ALDRIG igen!!

Jeg er stolt! Jeg har syet mit, indtil videre, største stykke beklædning. Og jeg er næsten tilfreds med resultatet...

Min dejlige veninde Tina ønskede sig en sommerkjole som hun havde set et billede af på nettet. Hvid med sorte polka-dots. Desværre kunne vi ikke finde en model der lignede, men vi kunne finde noget stof der lignede - næsten...

Desværre måtte jeg ændre en del i overdelen efter at kjolen var færdig. Den var nemlig ALT for stor og sad rigtig træls! Kjolen kan bruges, men jeg er blevet enig med mig selv om, at når vi begge har tid, og jeg har fået indkøbt noget mere stof, så bliver underdelen klippet af og der bliver sat en ny overdel på...
Og når jeg så er i gang, så skal det også være hvidt stof der skal bruges som foer - jeg havde nemlig ikke lige tænkt på, at stoffet er en lille smule gennemsigtigt og man derfor kan se de sorte prikker igennem...







Jeg har oven i købet, helt selv, fundet ud af, hvordan jeg skulle sy en usynlig lynlås i. Det er jo nemt!!

Kjolen er syet i det lækreste viscose stof fra Stof og Stil. Det er let og lækkert og falder rigtigt flot, men det er et helvede at klippe i! Selvom jeg brugte en million nåle (mindst), så var det vildt svært at få stoffet til at blive liggende hvor det skulle under mønstret. Det gjorde så at det også var et helvede at sy i, fordi delene langt fra passede sammen *Grrr*

Så jeg gør det ALDRIG igen!! Altså, næsten aldrig... For der er allerede indkøbt mønster og stof til endnu en kjole til Tina. Men SÅ er det altså også slut med viscose stof! BASTA!!

Hvis du har lyst til at sy en kjole magen til, så er det mønster 23040...

2 kommentarer:

  1. Jeg synes også godt, du kan være stolt, for det er bestemt blevet en fin og velsiddende kjole, der klæder din veninde rigtig godt :-) Kan dog også sagtens forstå frustrationerne med det glatte stof - pyha, jeg kan også huske sådan nogle timer ved symaskinen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du ha´!
      Velsiddende, ja, men først efter en del "klippe-klistren" og nødløsninger, desværre! ;-)

      Slet