tirsdag den 17. juni 2014

Nu som skærmtrold...

Jeg har før skrevet om min fejlbehandling hos den omstridte psykiater Arne Mejlhede. Tilbage i november måned medvirkede jeg i P1 Dokumentaren, og nu har jeg altså også været på tv...

Jeg syntes det var mærkeligt at høre mig selv i radioen dengang, men det sidste 1½ døgn har været meget nervepirrende!!
Journalisten Laurits Nansen som også interviewede mig til P1 Dokumentaren, var også ham der var her, med en kameramand, i går. Og jeg er endnu engang rigtigt godt tilfreds med det resultat han har fået ud af det!!

Det var, heller ikke denne gang, selve interview delen der var svær eller underlig. Laurits er meget dygtig, kompetent og enormt behagelig, så jeg har snakket med ham, næsten som jeg taler med alle andre. Kameraet generede mig egentlig heller ikke. Men så snart jeg fik tidspunktet for indslaget at vide, SÅ gik det op for mig at nu kan folk ikke bare høre mig, de kan faktisk også SE mig... Pyha, som kom alle de gamle tanker og følelser af og om mindreværd, ikke at være tilfreds med mig selv og "jeg er jo heller ikke god nok"!
Som sagt har det været meget nervepirrende at vide at jeg skulle på tv, men jeg er rigtig glad for resultatet! Og så var det alligevel ikke så slemt at se mig selv, som frygtet! ;-)

Hvis du har lyst kan indslaget ses HER - det kommer lige i starten af udsendelsen...

Jeg er også citeret i en artikel HER...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar