mandag den 10. september 2012

Hæklet top

Selvom jeg ikke har fået blogget i tre måneder, betyder det ikke at jeg ikke har lavet noget.
Jeg har blandt andet fået denne hæklede top, til Maiken, færdig. Faktisk har den været færdig i halvanden måned men jeg har først fået hæftet ender idag - og det tog vel max 10 min. *Tsk tsk*

I de forgangne måneder har jeg blandt andet også strikket sokker, en filtet hat og påbegyndt et par nye projekter. Mere om det på et andet tidspunkt...

Lige nu KÆMPER jeg for at blive færdig med en bestillings opgave. Den hænger mig langt ud af halsen. Garnet er træls at strikke i, det glider slet ikke på pindene. Men nu mangler jeg heldigvis "kun" bærestykket, så det er til at se en ende på det!

Fakta:
Garn: Mandarin hæklegarn fra Sandnes
Forbrug: 145 gram
Opskrift: Fra Hendes verden
Nål: Nr. 2
Størrelse: L (Men fordi jeg har brugt noget tykkere garn end der var angivet i opskriften, er det blevet en XL og så behøvede jeg ikke selv lave om i opskriften for at få den større...)
Hot or not? Maiken har allerede godkendt den, og den er hot...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar