torsdag den 14. juni 2012

Mon jeg har lært det nu?

Jeg har strikket endnu en vest. Jeg har strikket efter str. M/L men den er kun blevet en S. Hmm Så lær dog at lave strikkeprøve Quinde!
Nå pyt. Den er ikke lavet til nogen speciel så det går også nok endda... Men jeg HAR lavet strikkeprøve til det næste projekt jeg har slået op til - ingen svipsere denne gang! Faktisk skulle jeg hele to numre op i pindestr, så det var endt med en lille bitte sweater hvis jeg bare havde rettet mig efter opskriften...

Fakta:
Garn: Peruvian higland wool fra Filcolana
Forbrug: 190 gram
Størrelse: S *tsk tsk* (80 cm i omkreds og 30 cm lang)
Pinde: Addi click str. 4,5 og 5
Opskrift: Vest fra Istex købt hos Strikkefeen i Frederikshavn.
Ændringer: Jeg har strikket to ekstra omgange perlestrik forneden og en ekstra i halsen ellers er opskriften fulgt til punkt og prikke...
Hot or not? Jeg synes den er blevet hot. Og garnet er super lækkert!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar