onsdag den 2. november 2011

Forskrækkelse!

Så har jeg også prøvet det...

Mandag eftermiddag begyndte jeg at få ondt i brystkassen når jeg trak vejret og det blev bare værre og værre. Først på aftenen talte jeg med mine forældre i telefonen. Min far syntes jeg skulle ringe til vagtlægen, det var jeg dog ikke helt enig i men lod mig til sidst lokke.

Som sagt så gjort. Jeg fik besked på at køre ind til vagtlægen i Frederikshavn. Min far kørte mig. Da jeg kom ind til lægen lyttede han på mig og bad mig derefter om at lægge mig op på briksen så han kunne lave et EKG. Da jeg kom op at ligge fik jeg pludselig rigtigt ondt og lægen reagerede ved promte at stoppe med igangværende og gå over og ringe efter en ambulance... Han troede jeg havde fået en blodprop i hjertet.

Ambulancen kom og tre rigtigt søde ambulancemænd tog sig rigtigt godt af mig på turen fra Frederikshavn til Hjørring. Min far kørte hjem for at hente min mor og sørge for Bertha og derefter kom de op til mig på Hjørring sygehus.

Jeg fik taget EKG, blodprøver og røntgenbilleder for at udelukke forskellige ting. Kl 1 blev jeg kørt op på hjertemedicinsk afdeling hvor jeg skulle sove om natten - det er godt nok ikke nemt at sove med diverse ledninger og elektroder på kroppen!

Tirsdag formiddag blev jeg kørt til CT scanning og ved middagstid kom lægen og frikendte mig. Jeg havde hverken blodprop i hjerte eller lunge og heller ingen lungebetændelse. Hvad smerterne er kommet af ved jeg ikke - måske jeg har slået en skæv bøvs - eller noget?!?!?

1 kommentar:

  1. Hvor er jeg glad for at alt gik godt, men sikke en forskrækkelse at få.
    Heldigt, at din far forlangte at du skulle til vagtlæge. For hvis nu .... Man får noget at tænke på, og opdage at alt har en ende, så måske der skal tænkes en tanke eller tre om hvad man vil og kan nå og hvilke ting der skal ændres på. Sådan tror jeg at jeg ville reagere ovenpå sådan en forskrækkelse.

    Pas på dig selv1

    Kh. Lis

    SvarSlet