tirsdag den 28. oktober 2008

Varme fødder til far

For noget tid siden fik min mor et par hjemmestrikkede sokker. Hun er vild med dem, og jeg kan røbe at de kun er blevet vasket én gang, men brugt MEGET - Ydrk!
Far blev misundelig (ikke på sokkerne der ikke er vasket, men sokkerne i det hele taget), så nu ligger der et par til ham når de begge kommer og får eftermiddagskaffe senere i dag...

Fakta boksen gider jeg ikke, men jeg kan sige at der er brugt ca. 95 gram til en størrelse 44/45. Garnet er Flotte Socke fra Rellana. Jeg har strikket forstærkning i hæl og tå med to trådet regatta...

Freja har længe ønsket sig en jordbærhue. Jeg har længe haft intentioner om at strikke en til hende. Jeg begyndte da vi var i København. Faktisk blev det meste af huen strikket på én aften, men jeg havde selvfølgelig ikke garn nok med til at gøre den færdig. Nu er den hæftet og klar til at varme Frejas ører, men jeg tror altså ikke det bliver før til hendes fødselsdag den 22. november...


60 gram Lyric 8/8 har huen slugt. Det er jo ikke alverden! Opskrift? Den er selvkomponeret, så den er så godt som ikke eksisterende...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar