2 år er gået

Nu er jeg kommet ovenpå igen efter weekenden. Det endte med at jeg tog med til København - det var nok ikke nogen god idé...

Jeg kom ikke med ud og spise fredag og lørdag valgte jeg, ikke at deltage i festen. Min moster var helt inforstået, men hvor var det dog ydmygende!
Fredag var vi i øvrigt en tur i Ballerup storcenter. Jeg skulle have et par nye sko - det er ikke det nemmeste i verden skulle jeg hilse og sige. Endelig fandt jeg et par pæne støvler som jeg oven i købet kunne spænde omkring mine fede lægge. Min mor ville give mig dem, og hun gav mig derfor hendes dankort så jeg kunne betale for dem. Det var dråben, jeg brød sammen inde midt i butikken - nøj hvor pinligt! Tænk at stå og tude fordi man selv skal køre et dankort igennem maskinen...

I søndags var det to år siden jeg blev sygemeldt. Måske har den "milepæl" været med til at gøre dagene op til, og dermed også turen til København til en mindre sjov oplevelse. I hvert fald har det fyldt meget i mine tanker... Der har ikke været de store lyspunkter eller opture, jeg føler stadig at jeg er samme sted som jeg var den dag for 2 år siden. Mon snart jeg får lidt held i livet?

I morgen skal jeg til psykolog. Da jeg for et par uger siden var hos min læge, foreslog han et par samtaler inden jeg starter hos distrikts psykiatrien, bare for at der sker noget så længe...
Jeg har valgt min gamle psykolog, og jeg ser frem til at komme der i morgen, selvom jeg synes det er fuldstændigt uoverskueligt at tage toget alene til Frederikshavn...

Inden vi tog til København i torsdags fik jeg i øvrigt brev om, at der kommer en overlæge og en psykolog fra psykiatrien, hjem til mig mandag den 10. november. Nu sker der vist endelig noget! Så håber jeg bare ikke at det spænder alt for meget ben for mig, at jeg igen skal skifte sagsbehandler!?!?