tirsdag den 3. juni 2008

Solgt til stanglakrids

Jeg har fået lov at passe Runa i dag. Gitte har været ved frisøren...

Det meste af tiden sov hun, men de sidste 10 minutter foregik sådan her - er der noget at sige til at jeg får skruk?
Billederne af Runa blev egentlig taget for at man rigtigt kan se bøllehatten, og hvis jeg selv skal sige det, så er den altså fin! Og hvor den dog klæder Runa!

Da Runa var hentet gik turen forbi børnehaven, hvor jeg skulle hente Clara for min mor. Hver tirsdag henter min mor, både Freja og Clara og så bliver der hygget! Freja kunne ikke i dag, så istedet fik Katrine lov til at komme med. De gik på opdagelse i alt det Barbi legetøj som Clara og jeg vaskede i går.

Da jeg i sin tid var i øvelsespraktik i børnehaven, skrev jeg praktik opgave om børns leg. Den handlede blandt andet om hvordan børn ofte leger i datid; "Så sagde jeg", "Så gjorde du" og så videre. Det ændrede pigerne ikke på, det kunne jeg ikke lade være med at gå og smile lidt over - og det sjoveste er næsten, at jeg kan huske at vi gjorde det samme dengang mine veninder og jeg var i den alder.

1 kommentar:

  1. En rigtig sød bøllehat, jeg har også garn liggende, men er ikke kommet igang, måske er det fordi jeg ikke har et mønster, men den kan vel nemt laves uden.

    KH Inger

    SvarSlet