For knapt to måneder siden lavede jeg det første indlæg om fordele og ulemper ved mit vægttab - det er 10,2 kg siden, og jeg oplever stort set dagligt at der kommer nye fordele til, så derfor:
FORDELE:
- Der er bedre plads i mine sko - jeg kan bruge mine hjemmestrikkede sokker uden at skoene klemmer... Det er i øvrigt et underligt sted at blive mindre!?!?
- Det bliver fortsat lettere at trække i strømper - det største problem ligger nok i at jeg er død usmidig, og det har jeg stort set altid været!
- Jeg er gået fra en str. 56 til str. 50 i bukser (!!) - og det bare på ½ år... Hvilket betyder at:
- Jeg kan gå i cowboy bukser, som rent faktisk lå i skabet - det ene par (str. 50) fik jeg til min 30 års fødselsdag for 4 år siden, og har kun brugt dem ganske få gange...
- Der hænger helt "nyt" tøj i skabet jeg kan passe nu...
- Jeg er gået fra str. 90D til 85C i BH - hvilket så godt nok ikke havde været nødvendigt ;-)
- Da jeg i juni købte ny cykel kunne jeg næsten ikke være mellem sadlen og "frem-pinden" pga størrelsen på maven - det er ikke noget problem nu... Der er (næsten) masser af plads...
- Jeg overskrider ikke længere max belastningen på før nævnte cykel...
- Min grimme dobbelthage/hals som jeg altid har hadet, er blevet meget mindre...
- Mine smilehuller dukker frem...
- Jeg har ikke brugt min astma spray i 2 måneder (!!)...
- Jeg væmmes ikke længere i helt så stor grad, over det billede jeg møder i spejlet...
- Dellerne på ryggen/siden skal ikke længere aftørres særskildt når jeg har været i bad...
- Jeg kan passe mine finger ringe igen, i hvert fald på den ene hånd - det har jeg som så meget andet heller ikke kunnet i nogle år...
Ja og så selvfølgelig alle de andre jeg nævnte sidst...
ULEMPER:
- Som sagt er jeg (også) gået ned i BH størrelse, så har måttet ud og investere i ny - og skal sikkert igen om et par måneder... Det kan altså godt gå hen og blive dyrt når en BH koster 3-400,- Men ok, det tager jeg selvfølgelig også med ;-)
- Hvis jeg fortsætter i dette tempo, varer det ikke længe før alt mit tøj er alt for stort...
- Jeg er allerede nu forberedt på, at jeg ikke undgår en omfattende operation af overarme, lår og ikke mindst mave... Har talt med læge og diætist og de siger begge, at jeg på ingen måde kan træne så det hele strammes tilstrækkeligt op...
Men altså, alt i alt, overskygger fordelene helt klart ulemperne! Jeg er stadig top motiveret, og hver gang der ryger et kilo, stiger motivationen også et hak!
I dag hos diætisten talte vi i øvrigt om eventuelle faldgruber, fx i forhold til julen. Men det er faktisk ikke noget problem for mig. Trods min næsten livslange trang til at æde, så har julen aldrig været problemet...
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg virkelig elsker og nyder andestegen, sovsen og ris a la manden, men resten (grønlangkål, medister, flæsk, sylte osv) kan jeg ikke fordrage! Så jeg spiser faktisk ikke ret meget i julen...
Jeg har dog valgt, ikke at bage vanille kranse i år. Dem kan jeg nemlig slet ikke lade være! Selvom mit forhold til mad har vendt sig 180 grader, så tør jeg simpelthen ikke tage chancen! Så jul uden vanille kranse - og det går ski også nok ;-)
Det er bare så sejt gået Penille og du har kun grund til at være stolt og glad over din indsats. Jeg kan også huske at jeg synes det var underligt at tabe sig på fødderne. Jeg gik 1 1/2 str. ned i sko
SvarSletTak skal du ha´ Merete!! :-D
SvarSletHold da op, det er da alligevel en del - jeg troede egentlig bare det ville give lidt mere luft i skoene...