De sidste par år har jeg udelukkende gået i leggins og kjoler. Det var mest behageligt og det jeg kunne passe.
Sidst jeg havde cowboybukser på er vist godt to år siden. En størrelse 52, og da jeg ikke længere kunne passe dem, nægtede jeg simpelthen at gå ud og købe nogen der var større! Jeg vil tro jeg har været oppe i en størrelse 56, uden dog at vide det med sikkerhed - fordelen ved leggins er jo at de kan strækkes, næsten til uendelighed...
Mine leggins har længe været for store. De slaskede omkring benene og jeg skulle konstant hive dem op. I sidste uge besluttede jeg mig for at NU var det altså på tide at prøve de før omtalte cowboybukser i størrelse 52, og de passede sku :-D Lykken ville ingen ende tage! Faktisk er de lidt for store, så lige om lidt vil jeg prøve det andet par der ligger i skabet - størrelse 50 ;-)
Om 14 dage har jeg fødselsdag, og jeg er af mange blevet spurgt om jeg så ikke ønsker mig nyt tøj? Men nej, det gør jeg ikke! Jeg har en del i skabet som stort set ikke er brugt, og som jeg heldigvis stadig synes er pænt. Der er flere forskellige størrelser, og så vil jeg altså helre vente til alt det er blevet for stort!
I skrivende stund mangler jeg 200 gram for at have tabt mig 27 kg :-D
Update 3. november: Bukser afprøvet og de passer sku!!! :-D OG vægten siger minus 27,5 - HAPPY HAPPY!!!!!
Det er så flot klaret Penille og stort tillykke med det :-)
SvarSletJeg ved jo selv hvor stort et arbejde der ligger i et vægttab, så klap dig selv på skulderen og keep on the spirit :-)
Tak skal du ha´ Jane!! :-D
SvarSletDu kan tro jeg holder ved! Det er så fedt og jeg er super stolt!'
Det sjove er faktisk, at jeg altid har kæmpet med vægten og har altid syntes det var død svært at tabe mig, men ikke denne gang - nu er det af en eller anden grund nemt?!?! Og jo mere jeg taber mig, jo mere motivation får jeg til at køre på.. Skøøønt!