Bare fordi der har været stille her på bloggen, er det altså ikke ensbetydende med at der ikke er blevet lavet noget.
Der har været stille fordi jeg har haft influenza, og da den var overstået startede jeg på ny antidepressiv medicin, som har givet og stadig giver mig en frygteligt masse bivirkninger. Jeg har kvalme det meste af tiden, kaster op så snart jeg spiser, er svimmel og ryster - det er drøn irriterende, og det meste af tiden bliver brugt på sofaen under dynen.
Nå, men 5 par sokker samt et 6. par på vej, er det da blevet til. Det er alle børnestørrelser og de spænder fra str. 18-31. Det passer mig glimrende med de små projekter lige nu, og ligeledes dem, hvor jeg ikke behøver nogen opskrift.
Jeg vil ikke kommentere sokkerne en hel masse, jeg vil blot fortælle at det første par er strikket i tykt ragg-strømpegarn fra Hjertegarn.
De turkise og de røde er strikket i Fabel, de lilla i Arwetta og de sidste i Opal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar