fredag den 2. januar 2009

Det sidste fra sidste år

De sidste krampetrækninger fra 2008 ses her. Alle tre blev færdige mellem jul og nytår, og to af dele har lagt længe i kurven - pludselig flød det jo ind med bestillinger, og der skulle også produceres julegaver...


Fakta om det grønne:
Garn: Sisu og kitten mohair i lime farve
Forbrug: 260 gram - 130 af hver
Opskrift: Fra Garnstudio
Hæklenål: Nr 6
Størrelse: 33 cm x 230 cm - det er alt for langt efter min mening, men sådan vil Fru Moder have det, og sådan får hun det - det er jo trods alt hende selv der betaler...
Ændringer: Jeg har lavet det længere og på en større hæklenål - jeg kan godt lide de luftige masker!
Hit eller skidt? Det er flot, blødt, nemt, og min mor er glad for det - det er jo sådan set meget godt, når nu hun selv har betalt for det!


Fakta om strømperne:
Garn: Fabel fra Garnstudio
Forbrug: 80 gram
Pinde: Strømpepinde nr. 2,5
Størrelse: 42/43 sådan ca.
Ændringer: Sokkerne er til min far. Han er meget sart, derfor er maskerne under foden strikket i omvendt glat, for som han selv siger, så "er det altså ubehageligt at gå oven på alle de tråde..."!?!?! Fint nok, nu har han et par uden "tråde", men det er også det sidste par han får af den slags!

Fakta om de hvide strømper:
Garn: Sisu fra Sandnes
Forbrug: 70 gram fra lageret
Opskrift: Flame wave socks fra bogen Favorite socks af Ann Budd
Størrelse: 39 og de passer mig på en prik
Pinde: Strømpepinde nr. 3,5
Hit eller skidt? Helt klart et hit! De har siddet på mine fødder lige siden de blev færdige - samtidig var de hurtige at strikke, to aftner og så havde jeg varme fødder...








Ingen kommentarer:

Send en kommentar