Jeg smiler stadig...

Eller, det vil sige, jeg smiler det meste af tiden, og resten af tiden forsøger jeg at smile...

Jeg er frygteligt plaget af smerter i kroppen. De er der hele tiden, men nogen dage er det værre end andre. Efter en tur som i går (på 2 timer), får jeg det rigtig træls, og bliver enormt træt! MEN sådan er det, og det skal jeg lære at leve med!

Desværre gør det også at jeg slet ikke får lavet alt det jeg gerne vil! Jeg hækler lidt, men det går langsomt! Symaskinen har jeg sjældent overskud til at besøge, og det irriterer mig, for det betyder også at der stadig er lang vej igen før jeg kan åbne min shop... Og om tre uger er der sommermarked, hvor jeg også gerne vil have en del med... Nå, men jeg når det jeg når, og det jeg ikke når, tjae....

Men altså, det indlægget egentlig skal handle om. I går formiddags var Bertha og jeg en tur i skoven med Sanne og Chili. Chili er Berthas bedste veninde! De er bare SÅ glade for hinanden de to skøre og dejlige vovser!

Har jeg sagt, at jeg bor i et område med den smukkeste natur?

Hende Sanne har altid noget lækkert!

Chili skuer ud over søen...

Sanne lokker...

Tør, tør ikke...

Og Chili turde godt!

Bertha gjorde ikke...

Det kan ikke ses på billedet, men chili har en stor pind med op af vandet, som Bertha straks greb fat i...
De er rigtig gode til at lege med ting sammen - pinde, bamser osv. Så hiver de i hver sin retning...