Den dag da verden væltede - igen...

For et par uger siden skrev jeg et indlæg. Jeg var ovenud lykkelig, jeg havde nemlig fået drømmejobbet! I sidste uge startede jeg. Var på arbejde både mandag og tirsdag, og det gik bare skide godt! Og jeg fik rigtig meget ros...

Mandag i denne uge, havde butiks chefen og jeg møde med en virksomhedskonsulent fra Frederikshavn kommune, for Stof2000 ønskede at jeg skulle starte i en praktik. Det var sådan set ok for mig, selvom jeg havde lidt svært ved at forstå, hvorfor...

I går eftermiddags blev jeg så ringet op at butiks chefen. Hun og personale chefen (eller hvad han nu er), havde talt om det og var blevet enige om, at de ikke kunne leve op til kommunens krav for en praktik. (Jeg må fx ikke stå alene eller træde istedet for en anden, jeg må udelukkende fungere som ekstra hænder).
De påstår at de flere gange har haft praktikanter, så jeg er helt uforstående over for at reglerne kan komme bag på dem!!

Jeg har foreslået at springe praktikken over - det er jo som sagt ikke mig der har foreslået den, men det mener de ikke jeg kan klare?! Men burde det ikke være op til mig at vurdere om jeg kan det?? Som jeg har sagt til dem ville jeg aldrig så meget som have overvejet at søge jobbet, hvis ikke jeg var 110% sikker på at jeg kunne magte det...

Jeg har argumenteret rø*** ud af bukserne, kommet med løsningsforslag osv, men de har besluttet sig...

De siger i øvrigt at det på ingen måde har noget med mig eller min for historie at gøre. Siger jeg passer perfekt ind i butikken, er enormt dygtig, kreativ, fyldt med ideer, god til kunderne osv osv.

Så ja, jeg er fuldstændigt uforstående over for deres beslutning!!! Og jeg kan slet ikke få tingene til at hænge sammen!

Jeg er dybt ulykkelig og har fuldstændigt mistet modet! Jeg svinger mellem at være enormt ked af det og sidder og stirrer ud i luften mens tårerne triller ned ad kinderne, for derefter at blive helt vildt sur, gal og bitter! Hvis de for pokker bare fra starten havde sagt at de ikke turde tage chancen, istedet for at lade mig starte, og ikke engang give mig muligheden for at bevise mit værd, og give mig troen på at jeg faktisk kunne bruges til noget...