søndag den 4. august 2013

Mød Frode :-)

Det er snart 3 måneder siden jeg har blogget. Det er faktisk lidt træls! Jeg vil jo gerne, men får bare ikke taget mig sammen... Der er sket meget på de 3 måneder!

Jeg har det rigtigt godt! Min psykiater kom i medierne pga fejlmedicinering, overmedicinering og fejl diagnosticering - og det var godt! For det blev starten på en hel ny fremtid for mig...

Efter alt medie halløjet, kontaktede jeg min egen læge, blev hemvist til distrikts psykiatrien hvor jeg nu går til samtale en gang om ugen og det er jeg bare glad for! Jeg er IKKE paranoid skizofren som Arne Mejlhede mente og har derfor ikke brug for den meget stærke medicin som jeg har fået de sidste 4 år. Medicinen har gjort mig til en zombie, jeg har været sløv og træt, jeg har ikke kunnet overskue noget som helst OG jeg har taget 30 kg på (som i øvrigt har gjort at jeg har fået type 2 diabetes)...

MEN nu er jeg medicin fri - det har jeg været i en måned nu og der er SÅ FEDT! Jeg ser verden på en helt ny måde, jeg er frisk og klar i hovedet, sover ikke længere 14-16 timer i døgnet. Kort sagt så har jeg fået et helt nyt liv OG jeg er begyndt at tabe mig - 14 kg so far...

Nå men nu til Frode. Han har været virkelig sjov at hækle! Den bliver samlet undervejs og det gør at monterings arbejdet ikke bliver kedeligt og træls!
Ja hans søster er faktisk allerede på vej...



Fakta om Frode:
Garn: Forskellige rester af 8/4 bomuld i 6 forskellige farver + den råhvide...
Forbrug: Sølle 154 gram er der gået til.
Nål: Nr. 2,5
Opskrift: Happypotamus The Happy Hippo lavet af Heidi Bears og fundet på Ravelry - kig på hendes side, der er flere fantastiske dyr efter samme princip. Linket til opskriften finder du lige HER
Ændringer: Ikke en eneste!
Hit eller skidt? HIT HIT HIT, Jeg er VILD med ham! I al beskedenhed selvfølgelig ;o)

5 kommentarer:

  1. Dejligt at du er kommet ud af det helvede og dejligt at du ser frem til en ny fremtid.
    Jeg kan godt forstå er du er vild med ham. Det er nogen skønne ting hun har opskrifter på.

    SvarSlet
  2. Hvor er det godt for dig at du kom væk fra den psykiater. Man kan skumle lidt over hvor mange andre kvaksalvere der får lov at fejlmedicinere og diagnosticere som de har lyst (= flere konsultationer). Flot at du har tabt dig!

    Flodhesten er da helt vildt nuser, ham vil jeg også lave!

    SvarSlet
  3. ps... husk patientklagenævnet. Der MÅ være basis for en erstatning.

    SvarSlet
  4. Tak for roserne :-)

    Linda, mht. patientklagenævnet, så kan jeg simpelthen ikke overskue, hvordan jeg skal gøre, så det bliver ikke nu. Nu vil jeg bare nyde at jeg har det så godt! :-D

    SvarSlet
  5. læs evt her:
    http://patientforsikringen.dk/da/Nyheder/Nyhedsarkiv/Arne-Mejlhede-genoptagelse.aspx

    Kan godt forstå at det kan virke uoverkommeligt. Måske du kan starte med at ringe til dem?

    SvarSlet