tirsdag den 17. februar 2009

Tvillinger

Der har været stille her i lang tid. Jeg har haft det forfærdeligt! Bivirkningerne fra mit nye antidepressive medicin har gjort at jeg har været sengeliggende i næsten 4 uger. Jeg har haft voldsom kvalme, været svimmel, haft feber, uro, kolde og sovende fødder og så har jeg rystet så meget, så jeg ind imellem ikke har kunnet holde om strikkepindene. Foruden en enorm træthed. Nogle dage har jeg sovet op til 18 timer i døgnet.
I sidste uge var det så slemt så jeg hverken kunne holde vådt eller tørt i mig, og jeg var tæt på at opgive, selvom jeg kunne mærke at det hjalp på humøret. I torsdags besluttede min mor så for at bestille en tid hos en akupunktør, og som et mirakel har nålene hjulpet! Allerede torsdag aften havde jeg det betydeligt bedre, og efter 2. behandling i fredags var bivirkningerne helt væk...

Lidt er der dog blevet lavet. Blandt andet er jeg blevet færdig med trøjerne og huerne til Ida og Maria. De er blevet afleveret ved Lisa, og hun var glad for det hele.

Fakta om "Tvillinger":

Garn: Lyric 8/4 bomuld fra Coats

Forbrug: Ca. 150 gram til hver af trøjerne og 50 gram pr. hue

Pinde: Rundpind og strømpepinde nr. 2,5 og 3

Opskrift: Designet er mit eget, og jeg er ganske godt tilfreds!

3 kommentarer:

  1. Åh Penille
    Godt at det går bedre. og at din mor hev dig med til akupunktør - siger de kloge hoveder ikke også at det skal blive værre før det blir bedre? Nu håber jeg ihvertfald for dig at det kun går frem ad...
    By the way - så elsker jeg dit sjal
    Knus Louise

    SvarSlet
  2. Hvor er dit strik bare flot.
    Det glæder mig meget at høre det går fremad for dig.
    Ønsker dig alt godt fremover :-)
    Knus fra
    Dorthe

    SvarSlet
  3. Hej Louise og Dorthe

    Tak for roserne og de søde ord!
    Jeg har lidt dårlige dage i øjeblikket, men nu er det heldigvis 1 skridt tilbage og 1½ frem, så det går den rette vej!

    KH
    Penille

    SvarSlet