Jeg kunne simpelthen ikke dy mig længere! Jeg MÅTTE bare anskaffe mig lille Fiona fra Rasmilla, og hvor er hun dog skøn!!!
Opskriften er gennemarbejdet, nem at forstå og lige til at gå til, hvor er det dejligt! Til sammenligning har jeg lige købt en opskrift med garn fra en kendt dansk designer. Jeg har givet hele 70,- for selve opskriften + 150,- for garn - senere har jeg fundet ud af at garnet til forveksling ligner supersoft fra Maranne Svit, både i farverne (jeg har farvekort på begge garner), løbelængde og kvalitet. Forskellen er bare at Fru Svit kun skal have det halve for hendes garn. Som om det ikke er nok, så er opskriften enormt dårligt skrevet. Flere steder må jeg gætte mig til, hvad der menes - det er virkelig noget der kan irritere mig, specielt til dén pris!
MEN jeg kan VARMT anbefale Rasmilla aka Sannes opskrifter - det er en sand fornøjelse!



Fionas fakta:Garn: Supersoft fra Marianne svit - rester fra
de skæveForbrug: Hele 45 gram, så man kan ikke ligefrem sige det er en garnsluger!
Størrelse: Den mindste - 3-6 mdr
Pinde: 3 og 3,5
Ændringer: Jeg har strikket rundt på rundpind istedet for frem og tilbage - jeg gider simpelthen ikke alle de vrang masker! Der har ingen promlemer været med at strikke rundt, jeg har blot bibeholdt det antal masker i hver side som der er beskrevet i opskriften.
Hit eller skidt? HIT HIT HIT! Den er skøn, nem, hurtig, sød, og jeg overvejer allerede farvekombinationer til DE næste...
Den er i øvrigt strikket som barselsstrik. Lisa skal i løbet af sommeren bruge et par barselsgaver, og hun har spurgt mig om jeg gider - selvfølgelig gør jeg det! Hun ved endnu ikke om det er piger og/eller drenge hun skal give til, så jeg har besluttet mig for at lave lidt forskelligt, så det ligger klar når der er brug for det.
Jeg er forresten stadig ikke imponeret over strikkeglæden i supersoft. Det er stift og trælst og svært at strikke jævnt, synes jeg, men så snart det er skyllet op er det super lækkert. Og så elsker jeg det lidt "grove" look som kun uldgarn kan give...